10 kommuner får mulighed for at ændre skatten i 2027

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2027 er afsat en ramme til forhøjelser af indkomstskatten i 2027 for op til 200 mio. kr., og på baggrund af ansøgningerne om forhøjelser en tilsvarende ramme til nedsættelser af indkomstskatten med tilskud i 2027. Formålet er at understøtte skattefleksibilitet i kommunerne inden for en samlet uændret kommunal skat.

Fem kommuner har søgt om ramme til skatteforhøjelser for 194 millioner kroner. Det er inden for det aftalte, og de fem kommuner får derfor alle mulighed for at forhøje skatten svarende til det ansøgte uden risiko for individuel sanktion. 

Fem kommuner har søgt om ramme til skattenedsættelser med tilskud for samlet 98 millioner kroner. De fem kommuner får også alle mulighed for at sætte skatten ned med tilskud inden for den ansøgte ramme. 

Det er op til kommunerne, om de udnytter de tildelte rammer. Kommunernes budgetter og skattefastsættelse for 2027 skal vedtages af kommunalbestyrelserne senest d. 15. oktober 2026. 

Såfremt skatten samlet forhøjes i kommunernes budget for 2027, udløses efter loven en sanktion, som udmøntes som en delvis individuel og delvis kollektiv modregning i bloktilskuddet.

Tabel for de tildelte rammer til skatteforhøjelser og skattenedsættelser for 2027 med baggrund i aftale om kommunernes økonomi for 2027 kan ses her: