Nyt lovforslag skal sikre et mere effektivt og håndfast tilsyn med kommuner og regioner

Statens tilsyn med kommuner og regioner skal gå mere systematisk til værks, prioritere bedre, følge op og gribe ind, når loven ikke bliver overholdt. Det følger af et nyt lovforslag, som regeringen i dag sender i høring.

  • Nyhed

Kommuner og regioner træffer på daglig basis mange afgørelser i borgernes sager inden for en lang række områder i tråd med reglerne. Når en kommune eller region ikke overholder loven, kan konsekvenserne dog være store. Det kan især ramme børn, mennesker med handicap, udsatte familier og ældre, som er afhængige af, at systemet fungerer.

Derfor skal borgerne kunne regne med, at statens tilsyn reagerer og følger sager til dørs, når kommuner og regioner ikke overholder loven.

Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr siger:

”Når systemet svigter, rammer det i sidste ende mennesker, der i forvejen står i en svær situation. Vi har set eksempler på borgere og familier, der ikke har fået den hjælp eller afgørelse, de har krav på. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Derfor ændrer vi nu reglerne og stiller krav til, hvordan tilsynssager bliver prioriteret, dokumenteret og fulgt op. Samtidig skal tilsynet kunne gennemtvinge påbud, hvis en kommune eller region ikke retter ind.” 

Alle Folketingets partier indgik i februar 2026 en politisk aftale om et mere ensartet og håndfast tilsyn med kommuner og regioner. På den baggrund sender ministeren i dag lovforslaget i høring, som skal ændre reglerne for statens tilsyn med kommuner og regioner. Lovforslaget skal stille tydeligere krav til Ankestyrelsens prioritering, dokumentation og opfølgning. Og tilsynet skal have bedre muligheder for at gribe ind, når en kommune eller region ikke overholder loven.

Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr siger:

”Det er hjerteblod for mig, at man som borger kan stole på, at myndighederne følger loven, og at man får den hjælp, man har ret til. Det gælder for os alle, men det er særlig vigtigt for mennesker, som er afhængige af, at vores velfærdssystem fungerer – børn, udsatte familier, mennesker med handicap og ældre. Deres retssikkerhed kommer i første række."

Lovforslaget indeholder fire centrale ændringer:

  1. De alvorligste tilsynssager og sager med væsentlig betydning for borgernes retssikkerhed skal prioriteres.
  2. Tilsynet skal systematisk overveje, hvilken dokumentation der er nødvendig – også ud over kommunens eller regionens egen redegørelse.
  3. Tilsynet skal følge systematisk op, når det er nødvendigt, og kommuner og regioner skal overholde de frister, tilsynet fastsætter for opfølgningen.
  4. Tilsynet skal kunne give et juridisk bindende påbud med en frist og en konkret angivelse af, hvad der skal gøres. Et påbud, der ikke efterleves, skal kunne gennemtvinges med de eksisterende regler om tvangsbøder.

Et påbud vil f.eks. kunne gå ud på, at en kommune skal genoptage en række sager. Påbuddet vil som udgangspunkt skulle behandles i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Det er fortsat kommunens eller regionens ansvar at overholde loven og dokumentere, at et ulovligt forhold er bragt til ophør.

Baggrunden for lovforslaget er Rigsrevisionens kritik af Ankestyrelsens tilsyn på socialområdet. Rigsrevisionen pegede bl.a. på, at tilsynet ikke systematisk indhentede dokumentation eller fulgte op, og at de gældende sanktionsmuligheder sjældent kunne anvendes i praksis.

Lovforslaget kommer i forlængelse af den brede politiske aftale af 6. februar 2026 indgået under den tidligere regering samt aftalepartierne Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. De nye regler skal træde i kraft i 2027.

Reglerne kommer til at gælde for det samlede tilsyn, og ikke kun socialområdet. De skal gennemføres inden for de nuværende økonomiske rammer. Det er aftalt, at der følges op på erfaringerne og gøres status ved udgangen af 2028.

Læs lovforslaget sendt i høring på høringsportalen her.

Læs Aftale om et mere ensartet og håndfast tilsyn med kommuner og regioner af 6. februar 2026 her.

Rammerne for statens tilsyn med kommunerne

Det kommunale og regionale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Økonomi- og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed. 

Tilsynet er et legalitetstilsyn, som kan se på, om en kommune eller region har overholdt den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan ikke tage stilling til, om en kommune eller region har handlet rimeligt, hensigtsmæssigt eller i overensstemmelse med god forvaltningsskik. 

Tilsynet kan ikke tage stilling til forhold, der kan behandles eller er blevet behandlet af en særlig klage- eller tilsynsmyndighed.

Det ændrer lovforslaget

I dag Med lovforslaget
Tilsynet anvender i praksis navnlig vejledende udtalelser, og de eksisterende sanktioner er vanskelige at bruge ved fejl i sagsbehandlingen. Tilsynet kan give et bindende påbud med konkret handlepligt og frist, fx om at genoptage en række sager. Manglende efterlevelse kan gennemtvinges med eksisterende mulighed for at udstede tvangsbøder.
Tilsynet baserer sig primært på kommuners og regioners redegørelser. Tilsynet skal systematisk tage stilling til behovet for egentlig dokumentation.
Opfølgningen er ikke lovreguleret og har ikke været systematisk. Opfølgning bliver en lovbestemt opgave, når den er nødvendig.
Tilsynet vælger selv, hvilke sager det rejser, uden en lovbestemt prioriteringsregel. Særligt alvorlige sager og sager af væsentlig betydning for borgernes retssikkerhed skal prioriteres.