Når ministerierne udarbejder konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag, lægges en række adfærdsforudsætninger til grund. I 2021 fik De Økonomiske Råds formandskab til opgave at efterse de forudsætninger, som de økonomiske ministerier benytter. Det skete med bred politisk opbakning (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA og ALT).
Samtidig blev det besluttet, at eftersynet skulle evalueres. Det er på baggrund af denne evaluering, som nu er afsluttet, at Regeringen har besluttet at videreføre eftersynet.
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr siger:
”Når ministeriernes regnemaskiner benyttes i forbindelse med politiske tiltag, har det stor betydning hvilken menneskelig adfærd, vi lægger til grund. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden bliver klogere på, hvordan politiske tiltag påvirker mennesker, virksomheder og samfund. Jeg er glad for, at eftersynet nu fortsætter, for det har allerede bidraget med vigtig ny viden. Når vi træffer beslutninger på Christiansborg, er vi afhængige af et retvisende og fyldestgørende beslutningsgrundlag. Det bidrager eftersynet til.”
Evalueringen af eftersynet kan læses på Finansministeriets hjemmeside.
De Økonomiske Råd er en uafhængig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. De Økonomiske Råd består af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.
Rådene ledes af et fælles formandskab bestående af fire uafhængige nationaløkonomer, også kaldet vismændene. I rådene sidder desuden repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer, regeringen og Nationalbanken samt særligt kyndige.
Traditionelt mødes Det Økonomiske Råd to gange om året, mens Det Miljøøkonomiske Råd holder ét årligt møde. For begge råd gælder det, at formandskabet til møderne fremlægger et udkast til en rapport, et såkaldt diskussionsoplæg. Diskussionsoplægget indeholder formandskabets analyser og vurderinger af forskellige økonomiske problemstillinger.
Ud over opgaven med at vurdere adfærdsforudsætninger, som anvendes af ministerierne ved udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag, har formandskabet desuden til opgave at overvåge de offentlige finanser (fungere som finanspolitisk vagthund) samt at overvåge og analysere produktivitetsudviklingen (Produktivitetsråd). Begge disse opgaver skal ses i lyset af EU-krav og -anbefalinger om etablering af uafhængige institutioner på de to områder.
