Persondatapolitik

I Økonomiministeriets persondatapolitik finder du information om, hvordan vi håndterer de personoplysninger, vi behandler, og på hvilket grundlag, behandlingen sker.

 

Til hvilke formål behandles dine personoplysninger?

Personoplysninger indhentes og behandles som led i Økonomiministeriets varetagelse af ministeriets myndighedsopgaver som offentlig myndighed.  Økonomiministeriet behandler bl.a. personoplysninger om borgere, journalister og Økonomiministeriets medarbejdere i forbindelse med ministeriets virke.

Økonomiministeriet har som offentlig myndighed bl.a. til formål at varetage og overvåge dansk økonomi, hvorfor der behandles personoplysninger om borgere i forbindelse hermed, f.eks. i forbindelse med udførelse af statistik og modellering.

Derudover behandler Økonomiministeriet personoplysninger for at kunne yde den bedst mulige service som offentlig myndighed. Der vil bl.a. blive behandlet personoplysninger om dig, når du kontakter Økonomiministeriet.

Når du som borger besøger Økonomiministeriets hjemmeside, anvendes der cookies til de formål, som du giver samtykke til. Der behandles bl.a. cookies til statistiske formål med henblik på at skabe et overblik over, hvor mange besøgende der er på hjemmesiden, og hvilke dele af hjemmesiden der besøges. Du kan som bruger til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke ved at klikke på linket ”Cookies” i bunden af siden.

For at kunne modtage Økonomiministeriets nyhedsbreve, skal du tilmelde dig via e-mail, så nyhedsbrevet automatisk udsendes til dig. Når du tilmelder dig Økonomiministeriets nyhedsbrev, indsamles der personoplysninger om dig i form af din e-mailadresse. Udsendelse af nyhedsbreve til dig beror på dit samtykke, og du kan derfor til enhver tid trække dit samtykke tilbage og/eller afmelde dig nyhedsbrevet og således blive slettet fra listen over modtagere.

Endelig kan Økonomiministeriet behandle personoplysninger om dig i forbindelse med eventuelle henvendelser og i forbindelse med konkrete sager, som behandles hos ministeriet. Når du skriver til os, vil din henvendelse og dine personoplysninger blive registreret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Alle dokumenter på sagen vil som udgangspunkt være omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven, herunder reglerne om aktindsigt.

 

 

Hvor kommer oplysningerne fra?

Økonomiministeriet indsamler i nogle tilfælde personoplysninger direkte hos dig, og i andre tilfælde modtages oplysninger fra tredjeparter, f.eks. andre myndigheder.

 

Retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med ministeriets varetagelse af myndighedsopgaven, herunder besvarelse af henvendelser, som ministeriet modtager fra borgere, journalister, mv., følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om offentlig myndighedsudøvelse.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med opgaver på regnskabsområdet følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, om retlig forpligtelse og offentlig myndighedsudøvelse. Endvidere kan ministeriet behandle personoplysninger om medarbejdere i forbindelse med ansættelsesforholdet efter artikel 6, stk. 1, litra b.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med ministeriets udsendelse af nyhedsbreve følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, om samtykke.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger om strafbare forhold i forbindelse med ressortopgaver følger af databeskyttelsesforordningens artikel 10 sammenholdt med databeskyttelseslovens § 8.

Som udgangspunkt behandler Økonomiministeriet ikke følsomme personoplysninger i forbindelse med varetagelse af myndighedsopgaven, herunder håndtering af borgerhenvendelser, og følsomme personoplysninger vil alene blive behandlet i tilfælde, hvor der er hjemmel hertil. Behandling til statistiske formål sker efter databeskyttelseslovens § 10 sammenholdt med databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2 og artikel 10, og behandling af CPR-numre sker med henblik på entydig identifikation efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

 

Hvilke personoplysninger behandles

Begrebet ”personoplysninger” omfatter i databeskyttelsesretlig forstand enhver form for information om en identificerbar fysisk person, f.eks. personens navn, mailadresse, CPR-nummer og adresse samt oplysninger om personens fysiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale forhold. Oplysninger om juridiske personer er således ikke omfattet af definitionen ”personoplysninger”.

I forbindelse med henvendelser vil Økonomiministeriet behandle dit navn, e-mail og de personoplysninger, som du selv anfører i henvendelsen. I forbindelse med tilmelding til nyhedsbrev vil ministeriet behandle navn, stilling, arbejdssted og e-mail, i det omfang, du selv oplyser om dette.

Ved borgerhenvendelser behandler Økonomiministeriet de oplysninger, som henvendelsen indeholder. Dette vil som udgangspunkt alene være almindelige personoplysninger, men kan også være følsomme personoplysninger.

Økonomiministeriet vil derfor som udgangspunkt alene behandle almindelige personoplysninger, men i de tilfælde, hvor der anføres følsomme personoplysninger i en henvendelse, kan der også behandles (modtages) følsomme personoplysninger.

 

Er der andre modtagere af dine oplysninger?

Økonomiministeriet vil i visse tilfælde være forpligtet til at overføre oplysninger til andre parter, herunder andre offentlige myndigheder.

Derudover overlader Økonomiministeriet dine personoplysninger til ministeriets databehandlere, herunder ministeriets leverandører, som bistår med drift og administration af ministeriets IT-systemer.

 

Hvornår sletter vi dine oplysninger?

Økonomiministeriet opbevarer og behandler alene dine personoplysninger i det omfang og så længe, som det er nødvendigt i forhold til det fastsatte formål med behandlingen. På nogle områder er der også fastsat en nærmere lovbestemt frist for, hvor længe personoplysningerne skal opbevares. I de tilfælde er der således ved lov taget stilling til, hvor længe der er et formål med at opbevare og behandle personoplysningerne.

Når formålet med behandlingen er opfyldt og/eller ikke længere er til stede, vil dine personoplysninger blive slettet, anonymiseret eller overført til arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen.

 

Dine rettigheder

Du har en række rettigheder i forhold til den behandling af dine personoplysninger, som Økonomiministeriet varetager. Disse omfatter:

  • Ret til indsigt i dine personoplysninger
  • Ret til berigtigelse af dine personoplysninger
  • Ret til sletning af dine personoplysninger
  • Ret til begrænsning af behandling af dine personoplysninger
  • Ret til indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger

Der eksisterer undtagelser til ovenstående rettigheder, hvorfor du ikke altid vil kunne gøre brug af alle de nævnte rettigheder.  Du er dog altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker oplysninger om Økonomiministeriets behandling af dine oplysninger og/eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder. Der henvises i den forbindelse til kontaktoplysningerne nedenfor.

 

Kontakt os

Økonomiministeriet er dataansvarlig for behandling af dine oplysninger. Det gælder alle de personoplysninger, som behandles i forbindelse med vores rolle som offentlig myndighed og i forbindelse med ministeriets services som for eksempel udsendelse af nyhedsbreve.

I tilfælde af, at du ønsker at kontakte Økonomiministeriet i forbindelse med vores rolle som dataansvarlig, eller såfremt du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som registreret, bedes du anvende følgende kontaktoplysninger:

Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1601 København K

Tlf. 40 20 86 87
Mail 

 

Kontakt vores databeskyttelsesrådgiver

Økonomiministeriet har udpeget en databeskyttelsesrådgiver, som vejleder i reglerne om databeskyttelse inden for Økonomiministeriets område.

Databeskyttelsesrådgiverens opgave er at understøtte, at Økonomiministeriet overholder reglerne om behandling af personoplysninger.

Databeskyttelsesrådgiveren kan vejlede dig om dine rettigheder i forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger inden for Økonomiministeriets område. Såfremt du ønsker at kontakte databeskyttelsesrådgiveren via e-mail, bedes du undlade at oplyse dit CPR-nummer eller følsomme oplysninger i din henvendelse.

Kammeradvokaten v/advokat Astrid Maj Blumensaadt

Mail

Tlf. 53 58 56 77

Klager

Hvis du ønsker at klage over Økonomiministeriets behandling af dine personoplysninger, kan du sende din klage direkte til os på ovenstående kontaktoplysninger. Du har dog også mulighed for at klage direkte til Datatilsynet.

Datatilsynets kontaktoplysninger:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

Tlf. 33 19 32 00
Mail